Som 8'er er det du bør stræbe efter at realisere i samfundet, i større eller mindre grad præget af følgende karakteristika:

Styrke, vilje og bestræbelse er din naturs nøgleord. Du har evnen til at kanalisere dine energier til at forandre enhver given situation, så du vil med sikkerhed blive leder. Den kraft, du udøver over den materielle verden, er et produkt af den disciplin du bruger. Du er typen på "den store chef's" lederevner, og du kan styre og organisere effektivt. Med din sunde forretningsmæssige dømmekraft og kendskab til værdien af penge, foretrækker du et stort ekspanderende foretagende fremfor små forretninger.

Du kan have stor succes inden for den økonomiske verden. Du er skarpsindig, fuld af ressourcer og ambitiøs efter magt. Fejltagelser ansporer dig blot til større bestræbelser. Du giver ikke let op. Du er en pengemager og vil sandsynligvis blive velhavende. Nogle ottere vinder og taber mere end en formue i deres liv.

Du er jordbunden realist. En karriere indenfor finansverdenen, bankverdenen, valuta, spekulation eller investering kan være et godt afløb for dine energier. Hvis du arbejder udelukkende for materiel vinding, vil du ikke få tilfredsstillet dine behov, og du skal lære at dele din gode skæbne med andre. Du arbejder fanatisk for de sager, du tror på, og du burde opmuntre din menneskevenlige holdning. Afvis imidlertid ikke din spirituelle side. Du skal udvikle og leve efter en sund politik, hvis der opstår materiel tilbagegang, så du stadig vil have et solidt fundament, som du kan genopbygge fra. Det er her din balancesans og dømmekraft er mest nødvendig.

Du er udrustet med originalitet og inspiration, og du kan lide at skabe. Du er et multitalent på alle områder indenfor materiel udøvelse. Med disse kvaliteter, din diplomati, ihærdighed og mod, kan du opnå alt.

Mange enestående atleter falder under otterens vibration. De opnår anseelse gennem disciplin, vilje, bestræbelse og styrke. Også en atlet behøver den fine sans for balance og rytme som er otterens kvalitet.

Dit ægteskab er mere baseret på et behov for sikkerhed end på kærlighed. Du ønsker at være stolt af din familie, dit hjem og dine besiddelser.

Hvis du er en negativ otter, er du en type, som skal frygtes. Du kan være tyrannisk, dominerende, selvisk og skånselsløs. Beregnende for din egen fremfærd. Du kan være en revolutionær, klar til at ødelægge og forstyrre. Omvæltning bliver livet, sammen med dig.

En otter kender ikke til halve løsninger. Det er enten personlig begrænsning eller spirituel frihed. Pragt eller fornedrelse. Du skal acceptere et ansvar og håndtere det så godt du kan. Brug otterens positive vibration til at skabe en stabil materiel verden, i hvilken du er villig til at dele dine fine lederevner og kreative talenter. Vær ledet af menneskevennen i dig.