Som 7'er er det du bør stræbe efter at realisere i samfundet, i større eller mindre grad præget af følgende karakteristika:

Du er drømmer og filosof, og din skæbne er din bevidsthed. Du bliver tiltrukket af livets mystiske side. Dine clairvoyante og psykiske evner er tydelige, og du vil udvikle den intuitive indadrettede side af din personlighed. Ofte forudsiger dine psykiske fornemmelser fremtidige hændelser. Hvis du udvikler dine psykiske gaver, kan du bruge dem til gavn for andre.

Når du opdager, at du skal forlade ønskerne om en materiel verden, vender du dig til sindets og tankernes verden. Da lærer du at indeslutte dig selv bag sikre vægge, hvor din kreative forestillingsevne råder frit. Poesi og musik opløfter din sjæl og lader dig rejse til andre områder. Dine selvpåtagede perioder af isolation, gør dig til en gåde, selv overfor dig selv. Du kaldes ofte en enegænger og ingen kender dig i virkeligheden. Af alle tal kan du lettest forblive enlig og i realiteten lever mange 7'ere som eremitter eller eneboere. Når det kommer til udførelse af dine egne ideer, kan du være meget beslutsom.

Som en hovedregel vil ortodokse religiøse trosretninger ikke give dig tilstrækkelig spirituel substans. Derfor vil du søge efter dit eget individuelle trossystem. Imidlertid forbliver nogle 7'ere ved deres kirke og hæver sig til positioner af stor magt. Pythagoras betragtede 7 som værende det mest hellige af alle tal, og hans studenter tog deres klosterløfter eller forpligtelser ved 7-tallet. I gamle dage blev et barn født med 7 øjeblikkelig placeret i templet for at blive præst eller præstinde. I dag findes 7'ere i de højere grader inden for kirken eller som ledere af mystiske cirkler. De tjener den spirituelle erkendelse og bliver mestre.

Du er et følsomt væsen, som forstår den menneskelige natur. Når du møder nogen, bliver du ikke let narret af deres ydre personlighed, men synes at skanne deres indre motiver med det samme. Nogle gange gør du folk usikre med din evne til at se lige gennem dem.

Tanker er sindets ord, og du bliver nær ven med ord, da du forstår deres sikre, beskyttende og indflydelsesrige kraft. Din kulturelle, flittige natur bliver forstærket og udvidet ved forandringer og rejser, som du elsker. Din bevidsthed absorberer begærligt de informationer, du udleder fra kontakt med fremmede lande og kulturer. Du foretrækker at leve på landet hellere end i byen. På landet kan du føre et mageligt liv i en værdig og konservativ atmosfære. Du har en tilbagetrukket natur og i dette miljø, kan du opfatte perioderne af stille selvfordybelse som er en nødvendighed for din mentale udvikling.

Kræsenheden i din påklædning er enestående. Du vil aldrig bære andres tøj. Ej heller vil du lade andre bære dit. Du synes at være medfødt bevidst om, at alle mennesker har deres egen specielle vibration som transmitteres til alt, hvad de berører.

Du er metodisk til at holde 7'erens rytme, som hersker periodisk i naturen. Selvom du har gode forretningsmæssige ideer, bør du ikke gå ind i forretningsverdenen, da du sjældent vil udføre disse ideer.

Uselviskhed, medlidenhed og pligttroskab er kvaliteter som du burde udvikle. Du har en ide om, hvad verden burde være. Hvis ikke verden retter sig efter dit ideal, kan du blive frustreret og nedtrykt. Generelt afskyer du råd, og andre finder det svært at overbevise dig om ting, fordi din bevidsthed er så individuel.

En negativ 7'er er tungsindig. Dine skuffelser i den ydre verden fører dig til en ensom eksistens, hvor du kan blive eremit eller eneboer og lukke mennesker ude, som ikke kan leve op til dine idealer.

Imidlertid, ved at bruge din vilje og ved at få kontrol over din enorme mentale kraft, kan du blive drivkraften for godhed i en verden, som desperat ønsker hvad du vil ofre - en sund kreativ bevidsthed.