Som 6'er er din livslektie, alt efter hvor harmonisk du er i dig selv, i større eller mindre grad præget af følgende karakteristika:

Du er her for at lære at føle ansvar for din familie og for samfundet. 6 er kærlighed og hjemlige vibrationer, og kræver at du bliver ansvarlig overfor de sociale behov, som andre har.

Du skal erhverve en fin følelse af balance, så du kan udligne uretfærdighed. Denne skarpe sans skænker kunstneriske muligheder såvel som talent i dommergerning, der kan udnyttes inden for jura. Du skal udvikle medfølelse og forståelse, som er nødvendig for at lette byrderne for dem, som naturligt tiltrækkes af dig. Du er blandt dem, som tjener, underviser og bringer velstand til menneskeheden.

Et bredt udvalg af professioner kan blive dit, f.eks. sygehjælper, lærer, omsorgsarbejder, præst eller prædikant, læge, restaurationsdrift, jura eller advokatstanden, gartneri eller landbrug. Du kan også vælge at gå ind i en karriere inden for kunst, indretning eller hårpleje.