Som 8'er er andres indtryk af dig, i større eller mindre grad præget af følgende karakteristika:

Du har en dynamisk personlighed, og folk anerkender din autoritet, fordi du fremtræder som velstående og indflydelsesrig. Der er en udstråling af myndighed over dig. En som kan klare store forretninger og styre handelsaffærer. Du udstråler en personlig kraft og styrke som bringer anerkendelse, hvor du end går.

Du virker autoritativ, uvildig og etisk. Du synes at indeholde et endeløst lager af fysisk modstandskraft og udholdenhed. Din personlige kraft kan lede dig til situationer, hvor du kan misbruge denne kraft. Materialisme tager da over i forhold til din bedre dømmekraft og du kan blive hævngerrig og ond, hvis du modarbejdes.

En succesfuld fremtræden er standard for dig, og du insisterer på, at dit tøj er i orden og af god kvalitet. Du vil aldrig bære billigt tøj. Ført til ekstremerne virker du prangende, som gambler eller atlet og ønsker at imponere andre ved at bære skrigende tøj og ved at prale med store pengebundter. Som kvinde kan du bære for mange smykker og fremvise dyrt tøj, selvom det kunne komme fra en genbrugsforretning.